Ren til grin

Til grin kan man altid blive……
Vi var nede for at træne hund, der hvor vi skulle træne vand, der siger Henrik, hvis du nu går over på den anden side med vildtet, så sender jeg Hardy ud herfra, så langt så godt, jeg trasker rundt om søen i mine for store gummistøvler og runder søen og der står KØER ?, når men jeg tænker, hvis jeg nu kikker ned i jorden og lister forbi, så ser de mig sikkert ikke …..FORKERT, de kikker og begynder at gå hen i mod mig.
Meget hurtigt er jeg omringet af søen på den ene side og køer på den anden side, det skal så lige siges, at jeg som født Københavner ikke har den store kendskab til køer og disse her er MEGA store.
De kommer så tæt på at jeg kan mærke de lugter til mig, ok tænker jeg, hvis jeg nu prøver at klappen den som er tættest på ( står nærmest på mine fødder) så kan de sikkert mærke at jeg ikke gør noget, så langt så godt………Men de kommer sgu tættere på og nu begynder arme og ben at ryste ( godt man var på toilettet inden vi kørte)……..Hvad pokker skal jeg gøre, de vil ikke gå selvom jeg venligt prøver med rystende stemme at sige at de skal forsvinde.
Jeg skal ha noget hjælp, så griber telefonen og ringer til Henrik som er over på den anden side, hjælp siger jeg og der lyder et kæmpe latter anfald i den anden ende af røreret, så højt at køerne også høre det, så de trækker sig lidt, så jeg skynder mig langtsom forbi og tænker Forfanden Henrik du griner bare og jeg er ved at dø af skræk.
Da jeg langt om længe kommer i sikkerhed, får man kommentaren, ja det træning fik vi ikke noget ud af ?